Det er ikke nemt at arbejde med sex – men det er ikke helt så slemt, som glædespigerne selv gør det til.
Porno og prostitution, sammen med strippere og massører, bliver set som en samlet gruppe af “kvinder med psykiske problemer”, som skal “reddes fra dem selv”. Mænd, der har et eller andet med sexbrancherne at gøre, bliver ofte set som “manipulative skurke, der udnytter kvinder”. Jeg har arbejdet med sex, porno og kvinder i over 30 år, og har gjort en hel del tanker – og en helvedes masse research – omkring emnet.
Det går heldigvis meget godt med min egen branche – pornoen – og Jeg har ingen personlige aktier i de underlige regler, regulationer, forbud, påbud og stigmatisering som glædespiger er udsat for. Nogle af de stærkeste kvinder og personligheder Jeg har mødt er faktisk glædespiger, og spørger man dem selv skal de ikke “reddes” – de skal bare have mulighed for at komme ud af gråzonen, både socialt og lovgivningsmæssigt.
Nu er Jeg lidt af en ekspert i at finde løsninger, som måske ikke er helt traditionelle, men som virker. Mange af de muligheder, som sexarbejderne gerne vil have, men ikke mener at de har, er faktisk til stede, hvis de tænkte sig lidt om – og var lidt kreative.
Rufferi-loven, som forhindrer sexarbejdere i at lave virksomheder er gammeldags og ikke særligt gennemtænkt. Det er også den helt store forhindring for, at sexarbejdere kan samle sig i fagforeninger og forhandle løn, forhold og så videre. Det ulovliggør nemlig at nogen laver et Anpartsselskab (ApS) – selv 4 sexarbejdere, der ønsker et fælles firma er forhindret i det fordi de i så fald ville tjene penge på hinandens arbejde – men det er faktisk ikke så elendigt endda.
Alle sexarbejdere er nemlig selvstændigt erhvervsdrivende. De bruger meget tid på, at de er afskåret fra at stå i a-kasse eller få sygedagpenge, men det er ikke sandt. ASE, som er en a-kasse for selvstændige, er altid en mulighed. Som selvstændigt erhvervsdrivende kan man melde sig ind og have a-kasse, hvis det bliver nødvendigt at lukke sin virksomhed. Den relevante branchekode for escort er i øvrigt 96.09.00 og massageklinikker er 96.04.00 så det ér faktisk muligt, som sexarbejder, at have de samme muligheder, som alle andre – i hvert fald i forhold til lovgivning og a-kasse. Man skal nok ikke bruge alt for meget tid på at forklare detaljerne om arbejdet, når man melder sig ind så det er nok bedst at gøre det online.
Pengeinstitutter kan være et stort problem for de vil som hovedregel ikke have noget med sexarbejdere at gøre. Heldigvis har alle ret til en NemKonto, og som personligt registreret med CVR-nummer kan bankerne ikke forhindre sexarbejderen i at bruge sin konto til sin virksomhed. Kassekredit og lån kan de naturligvis godt afslå, men det er ikke muligt for dem at forhindre sexarbejderen i at bruge sin bankkonto.
Der er til gengæld ingen grund til at rufferi-loven eksisterer. Faktisk ville det være en stor fordel for danske sexarbejdere, hvis den blev fjernet, og faget som helhed blev trukket helt ud af gråzonen. Stigmatiseringen af sexarbejdere er den største forhindring, der skaber en Catch-22 omkring faget. Sexarbejderne (med få undtagelser som Sofie Brandvarm og Anzia) vil ikke stå ved, at de sælger sex fordi samfundet anser dem for at være “traumatiserede kvinder” og samfundet hører kun løgnene, fordrejede sandheder og ulykkerne, når samtalen falder på prostitution.
Tillod man dannelsen af virksomheder, en decideret fagforening specifikt for Sexarbejdere og andre elementer, der skaber en reguleret branche ville stigmatiseringen fordufte over tid, og sexarbejderne ville nemmere kunne stå ved, hvad de laver – overfor de mennesker, som er relevante for sagen, naturligvis. Desuden ville vi, som samfund, komme en hel del problemer til livs, hvis en fagforening fik magten til at forhandle på vegne af sexarbejderne.
For eksempel er danske sexarbejdere som hovedregel meget stærke kvinder. Glem alt om den “stakkels junkie på Istedgade”, som er hende mange straks tænker på, når de tænker dansk prostitution. Det har i mange år primært været “handlede” kvinder fra udlandet, der er blevet lovet Guld & Grønne Skove, der har stået på gaden. Vi er alt for gode til at tage hånd om vores psykisk sårbare i Danmark til at tillade dem at komme så langt ud i problemer, at de ender på gaden som prostituerede. Fordi det er lovligt for enhver, også udlændinge, at sælge sex er det dér problemet ligger; piger, der kommer til Danmark under falske forudsætninger – handlet eller lokket – for at sælge sex under kummerlige forhold.
Det ville fjernelsen af rufferi-loven og en fagforening ret hurtigt få lavet om på. Det ville ikke længere kunne betale sig at lokke/handle piger fra udlandet til Danmark, hvis de bliver bragt ind i fagforeningen og pludseligt skal have alle mulige goder, som bagmanden ikke er villig til at give dem. Sådan noget som en arbejds-/opholdstilladelse, timeløn i ventetid mellem kunder, kontrakter og alle mulige andre ting, som er nødvendige, hvis man vil drive en forretning i andre brancher, og som ville være almindeligt i den danske sexarbejderbranche.
Desværre er der ingen politikere, der har modet til at stille sig på sexarbejdernes side. Det ville ellers klæde begge sider af Folketinget med hver deres bevæggrunde; venstre-siden fordi det er det menneskeligt rigtige at gøre og ville skabe ordentlige arbejdsforhold, og højre-siden fordi der ville komme flere selvstændigt erhvervsdrivende, bedre økonomi og mere styr på indvandringen.
Forestiller man sig skumle bagmænd, der tjener stygt på at udnytte kvinder til prostitution så kender man ikke danske kvinder. Vores samfund har gjort dem til stærke individuelle kvinder, der ikke lader sig lokke til noget de ikke vil for ussel mammon. De mænd, der ville forsøge sig som “alfons” skal virkeligt være på dupperne ellers kommer fagforeningen efter dem – og dét er noget af det værste, der kan ske for en virksomhed i andre brancher, og forestil dig lige 100 sure kællinger, der står uden for et bordel og forhindrer kunderne i at komme ind. Tror du selv på at nogen ville forsøge at gå igennem den strejke for at “få noget for den dumme”?
