Det er muligt at sende private beskeder til andre Brugere, såfremt man er Ven med dem. Vi har valgt at begrænse brugen af private beskeder til Venner for at undgå, at Brugere bliver overdænget med beskeder fra personer, som de ikke kender i forvejen. På denne måde undgår, især kvindelige Brugere, en masse unødvendige henvendelser fra andre Brugere. Vi mener, at dette vil medvirke til at give et mere sobert miljø da det opfordrer Brugerne til at forholde sig mere høfligt overfor hinanden.
Private beskeder monitoreres ikke. Vi ønsker ikke, at vide, hvad de enkelte Brugere snakker om i en privat kontekst, og har derfor ingen interesse i, at holde styr på, hvad Brugere benytter private beskeder til. Vi henstiller til at overholde dansk lovgivning, og såfremt myndighederne bliver involveret fordi en af parterne i en samtale har politianmeldt den anden part har vi dog mulighed for at fremvise al kommunikation mellem 2 Brugere.
Disse Private Logs er forbeholdt myndighederne og vil på intet tidspunkt blive gransket eller benyttet af vores Admins. Dette giver større frihed for de enkelte Brugere til at have samtaler om, hvad end de måtte ønske at samtale om, men også et personligt ansvar for at forlade en samtale man ikke længere ønsker at være en del af. Indhold i Private Beskeder kan ikke bruges som anklage mod en anden Brugers manglende høflighed!
Frihed kommer med et stort ansvar for egen brug af hjemmesiden.
